In the making – some of my art

Just started some new drawings. I’ve got some ‘drawing blockage’ 😉 Because, it dawn on me, when I finished the drawing for my grandmother. That it was ‘easier’ for me to finish it. When I had a ‘deadline’ 😉 A … Læs resten

Det er livet!

Føler mig som verdens lykkeligste lige nu. At kunne tilbringe sin fridag med en tur i vandet & en god bog. Bag mig sidder der fire helt unge piger i starten af teenager-årene & hygger. & jeg kan ikke lade … Læs resten

Spøgelses-huse – Del 02

IMG_20121119_222355Når jeg ser de der huse, som enten ser ud, som det jeg beskrev i mit indlæg igår, eller, som ud som det hus på billedet ovenover. Tænker jeg ALTID på HVILKE historier det mon har at fortælle & på hvilket skæbner der mon har haft sin gang i det! Da jeg var barn & gik på fritidshjem, lå der det her hus skråt over for fritidshjemmet. Huset ‘skabte’ en del revage blandt os børn. For som børn er flest, så havde vi, en pæn god & livlig fantasi! & var gode til at finde på alle mulige & UMULIGE historier om hvad der foregik i det. & det løb som en steppebrand ned til det mindre børn &så. Som gik hen & blev pænt skræmte! De større børn fik faktisk på et tidspunkt fik de større børn faktisk et ‘påbud’ om at man IKKE måtte fortælle de der historier. Fordi at det skræmte de mindre børn for MEGET. Men så gjorde vi det da bare når de voksne IKKE LIGE var i nærheden. & kunne høre hvad vi snakkede om! For det er børn når de er aller-bedst & man kan IKKE undgå det. Uanset HVOR MEGET, man prøver, er, børns fantasi for POWERFUL & IKKE til at tøjre. No matter WHAT!
2012-10-16 22.06.26Hvis du selv er vokset op i en mindre by, VED du, hvad jeg snakker om! & du kender de huse. De huse hvor forhaven, er, totalt overbevokset. Huset som de voksne ryster på hoved af, men som, selv de, er en smule bange for. Huset de helst ikke, vil snakke om. & hvis man stiller spørgsmål, så kommer svarende MEGET tøvende. HVIS de overhoved, svare!
Vi har flere af den slags huse i min lille forstads by. Men det hus der lå ved mit fridtidshjem, blev til manddoms-prøven over dem alle. Det var en der var gået i ‘arv’. & når man selv blev en smule større, ‘udsatte’, man de mindre børn for den samme prøvelse! For de skulle jo, så absolut, IKKE slippe.
Prøvelsen, var, at efter at man havde hørt alle de der slemme & skræmmende historier om huset, at så skulle man gå over til huset & kigge ind igennem nøglehullet & &så igennem brevsprækken & se om man kunne se ‘den farlige’ der boede inde i huset. Alt imens de større børn stod på sikker afstand, men inden for synsvinkel (så man kunne se at de virkelig gjorde det). Bagefter skulle man rapportere tilbage til de store. Den bedste taktik var at man sagde at man HAVDE set eller andet MEGET mærkeligt, selvom at man IKKE havde. For ellers blev du bare sendt tilbage indtil du havde. & man fik imellem tiden historier der var LANGT VÆRRE & LANGT MERE uhyggelige. Så man kunne blive mere & mere skræmt & bange. & opbygge en masse
IMG_20130101_151228frygt & angst. Så det var helt klart en MEGET GOD IDE, at ha’ en god historie med tilbage som man kunne fortælle til de større børn. Så var den høne ligesom plukker. & hvis man så havde fundet på en god historie, fik man en vis portion anseelse fra de større børn!

Når jeg tænker tilbage på det, den dag idag, kan jeg ikke lade vær med at ryste på hoved & tænke ‘hold da op, hvor var vi indimellem grumme ved hinanden!’
Jeg ved IKKE hvordan det er i en større by, for jeg flyttede ud i forstaderne med mine forældre det år jeg fyldte 10år. & indtil da havde vi boet på Frederiksberg, som der dengang, blev betragtet som en finere bydel. Jeg var fx., den eneste i MIN klasse der var skilsmisse barn da jeg startede. Der kom så flere skilsmisse-børn ind senere hen. Men det var det at være skilsmisse barn var noget af et tabu & &så roden til en del drillerier i starten. Jeg klandre IKKE børnene. For de vidste IKKE bedre. Det var bare DERES måde at prøve at forstå noget de IKKE kendte til FØR jeg kom ind i klassen. Jeg syntes at lærende måske godt kunne ha’ været MEGET bedre rustet. Jeg ved IKKE hvordan det er idag. Der er mange skilsmisser, men det er jo IKKE ensbetydende med, at lærerne, ER, blevet klogere på det emne! For det er da først inden for de senere år, at, der er begyndt at komme mere fokus på HVORDAN man løser mobning. & at det IKKE kun er ‘ofret’ man skal gå ind & hjælpe, men at man skal hjælpe i en helhed! Så ER DET, blevet bedre? Det er spørgsmålet!!!
2012-10-11 20.41.08