Tilvalg.

image

Jeg er pænt glad for at jeg valgte at lytte n til mig selv igår. jeg har det så meget bedre idag. Jeg føler mig stadig ikke 100% på toppen. Men jeg håber at ved at jeg &så er hjemme idag, at jeg så kan ta’ det i opløbet 🙂
Jeg sku ha’ været til en samtale med den sygeplejerske jeg er tilknyttet, i det der angst forløb, men hun kontaktede mig i morges. & spurgte om vi kunne rykke vores aftale (hvilket vi så gjorde :))
Så endnu en ‘hjemmedag’, hvor jeg kan få slapper bare en smule af. Ellr.?

image

Jeg har aftalt med min søster at jeg henter guldklumpen, i børnehaven idag. Vi bor omkring 4-5 km fra hinanden. Så vi har aftalt med vores far, at han kommer & henter guldklumpen, hjem ved mig & køre ham hjem.

Jeg er ikke god til at lytte til mig selv & ta’ en ‘hjemmedag‘. Jeg er ikke god til, at når jeg kan mærke at der er noget ‘sygdoms-halløj‘, på vej, at så blive hjemme.
Jeg har mine ‘øjeblikke‘, ligesom igår. Hvor jeg fx., bliver hjemme & så arbejder hjemme fra. Men det er nyt.

image

At gøre de her ting for mig selv er nyt. Jeg ved ikke helt, hvor det kommer fra. Jeg ved ikke om jeg kan sige at det er den de angst – behandling, der har hele æren.?
Jeg kan bare mærke at der er sket meget siden at jeg begyndte i der. Men som jeg &så snakkede med hende sygeplejersken om, så havde jeg, mange af redskaberne i mig. Jeg har bare haft brug for hjælp til at få det ‘frem’ 🙂

Reklamer

One of my favorite places!

This gallery contains 5 photos.

One of my favorite places, is The Botanical Garden in Copenhagen. It’s this totally quiet place, in the middle of the city. Where u can find a bit of the world’s beauty There are, flowers, tree’s & plants from all … Læs resten

Ingen flugt!

Jeg plejer at flygte & løbe fra at binde mig til nogen. At involvere mig følelsesmæssigt. At lukke folk ind er svært & næsten noget der føles som en umulighed. For hvis det bliver ægte & der virkelig er nogen der vil mig, så går der ikke længe før de finder ud af HVEM jeg er & så vil de IKKE kunne lide hvaf de ser.

Sådan har jeg levet det meste af mit liv. Flygtet fra ALT hvad der var smukt, dejligt & godt for mig. Flygtet fra kærligheden, flygtet fra livet & flygtet fra dem der VIRKELIG VILLE mig.
Så har jeg ikke behøvet, at skulle tænke på at blive såret, svigtet eller blive ensom IGEN. For hvis jeg forsatte med at blive i min SELVVALGTE ensomhed, kunne jeg IKKE røres, IKKE komme ned med nakken & IKKE behøve andet end det jeg havde, lige her & lige nu

Men efter at have oplevet den smukkeste, dejligste & den reneste kærlighed, kan jeg IKKE forestille mig et liv UDEN den ved min side!!!
At leve UDEN, er som at spise risengrød uden smør & kanel, at leve i en sort/hvid verden HELT UDEN farve. Så hvorfor være bange for kærligheden & ALT det fantastisk smukke den bringer med sig?
Efter at jeg mødte den her fantastiske mand, der viste mig, at ÆGTE kærlighed er SMUKT, DEJLIGT & FARVERIGT, tog jeg mig selv i, IKKE at være bange. Jeg blev overrasket, MEGET overrasket. For hey, jeg KUNNE jo godt. KUNNE blive i det UDEN at flygte, KUNNE suhe det HELE til mig UDEN at være bange & KUNNE elske TILBAGE, UDEN at blive overvældet af en ENORM & fortærende frygt.

En frygt, der før i tiden overtog mig FULDKOMMEN.
En frygt, der fyldte SÅ MEGET, at jeg følte at jeg IKKE kunne få vejret.
En frygt, der skubbede mit JEG væk & gjorde mig til en anden. En anden, som IKKE kunne tage imod omsorg, nærhed, intimitet & VIGTIGST af alt, tage imod kærligheden.

Jeg er dybt taknemmelig for, at have mødt et menneske som den her helt specielle mand. Der åbnede mine øjne for at KÆRLIGHED, så absolut, IKKE er farligt, svært eller skræmmende. En mand der lærte mig at JEG OGSÅ er værd at ELSKE!

Gennemsigtighed & Forsvindings-Numre

“I’m not here, not here
I disappear when u are near”
– Sound of Arrows

Er for tiden hooked på en sang af den svenske gruppe Sound of Arrows. Godt nok kan den tolkes som en kærlighed sang. Eller at der er bestemte mennesker, hvor man føler sig reduceret, at man glider i ét med tapet. Eller whatever.

Sådan har jeg det så ikke. Jeg har bare lidt til at forsvinde, gemme mig, være gennemsigtig.
Føler at der i disse dage er ALT for MEGET fokus på mig. Jeg har svært ved at rumme det. Føler at de (mine kollegaer), HVERT ØJEBLIK, det kan være, opdager mit ‘bedrag’.
IKKE at jeg på NOGEN MÅDE snyder! Men angsten for, IKKE, at kunne leve op til forventningerne, ligger, SÅ dybt & indgroet i mig. At jeg har svært at abstrahere fra dem.

Jeg bliver er eller andet sted irriteret på mig selv over, at det fylder. For de ville da, for fanden, IKKE,  vælge MIG til at ta’ til NY, hvis ikke de så en MASSE potentiale i mig!!!

Jeg er, ENDELIG, begyndt at se denne tur som en mulighed for mig, til, langt om længe, at komme ud af ‘dårligt-selvværds-helved’. At komme ud af alle de forbandede tanker, der, får mig til at føle mig SÅ lille

Ked af det-hed

UBESLUTSOM

Så er det lige at jeg ikke gider at være på arbejde. Syntes at der er tusind ANDRE ting jeg hellere vil. Men når det kommer til stykket, ender det nok med at jeg alligevel ikke får gjort de ting jeg gerne vil. Er så træt af jeg kunne falde i søvn. Men min kontorstol er så ikke lige den bedste eller mest behagelig. 
Hvor var det svært i morges. Var ved kæresten i weekenden. Ungerne (hans fastboende børn), var lidt kede af at jeg skulle afsted. Tror at de var bange for at jeg ikke ville komme igen.

Hans mellemste hang meget på mig i weekenden. Hun blev konstant ved med at spørge mig hvornår jeg skulle hjem & hvornår jeg kom igen. Syntes at det, HVER GANG, er, så forbandet svært at skulle sige farvel. Selvom at jeg kommer igen, så, savner jeg dem jo forbandet meget. &så selvom at det ikke er mine unger. De er bare så skønne & dejlige. Det er hårdt at blive “bonus”. Altså, alt det der med, hvad må jeg? Hvad må jeg ikke? Bliver jeg accepteret? Eller er jeg den dumme nye kæreste? Vil de kunne li’ mig? Eller bliver det en kamp? Hvor meget kan jeg tillade mig?

De har heldigvis taget RIGTIG GODT imod mig. & de kommer SELV hen & vil ha’ knus & kys (hvilket er noget jeg lægger STOR vægt på!!!). Børn skal ha’ en masse omsorg, en masse kys & en masse nusning. Alt det fik jeg ikke som barn, derfor er det egentlig lidt pudsigt, at jeg er blevet, SÅ kærligt et menneske?
Men jeg ved ikke noget BEDRE, end at putte, hygge & ha’ det fedt.

Her i lørdags var vi så til nogle af ungernes karate-halløj. Det var faktisk pænt fedt & kærestens ældste gjorde det bare SÅ godt!!!

Men hold da op, udover at jeg, kommer til at savne ungerne. Kommer jeg &så til at savne lækkermåzen ad helveds til. Omstændighederne er indimellem svære. Det er endt med at jeg selv skal tage ind i lufthavnen. Jeg kender ingen der kan køre mig & kæresten skal på arbejde. Så selvom at jeg da HELT SIKKERT, godt selv kan. Ville det ha været rart, “just for once”, at ha’ en der kan hjælpe. EN som kan få mine i forvejen, hårdt prøvet nerver, beroligt. Jeg er vant til at gøre ALTING selv. & som jeg sagde til ham den lækre i weekenden, ville det være rart. Bare EN GANG, dels at ha’ en at følges med. & dels IKKE, at skulle gøre DET HELE alene. Hmmmmmm

 

Flyvske Drømme

 Indelukket Eftertænksomhed

Sidder her & kan ikke rigtig ‘definere’ mine tanker. Samle dem om noget som helst. Finde en kontakt til mit indre jeg. En ting jeg ellers plejer at være super-god til. Hmmmmmmm
Elsker da helt sikkert mit liv, meeeen alt kommer med en pris. Sidder & overvejer, vender, drejer. Føler & mærker. Får et billed for mit indre blik, af mig selv gå på stranden ved mine bedsteforældres sommerhus & kigge efter sten. Kigge, lede. Mærke, føle. Sidder lidt med den samme følelse som jeg havde dengang. Jeg tror, at jeg har fundet den ‘perfekte’ sten. En af de seje med hul igennem, eller, kan det være at jeg for én gangs skyld er heldig at ha’ fundet et forstenet søpindsvin eller en vettelys. Nope heller ikke denne gang. Øv & man smider stenen ad helveds til. Ærgelig & skuffet. Min søster & bedstefar, var dengang, ALTID vildt gode. & jeg var ALTID såååå misundelig. Nu, er, jeg irriteret på mig selv over, at jeg ikke føler mig som den jeg plejer at være. Hmmmm, tænke-tanke-virksomhed. Er såååå irriteret på mig selv, at jeg nærmest næsten ikke kan fokussere eller koncentrere mig om andet. Hvilket resultere i at jeg bliver ENDNU mere irriteret. En ‘dejlig’ skrue UDEN ende, hvis ikke jeg stopper mig selv i denne nedadgående spiral. Hvis jeg kunne beskrive mit utilfredse, men MEGET sjove ansigtsudtryk, ville du på den anden side af skærmen, bryde fuldkommen sammen af grin. Ved at mine ansigts-udtrykke er pænt sjove at se. Har indimellem fået et pænt & sjovt spejl på dem 😉
Hvis jeg tænker over det, ER, det hele jo ikke, heeeeeeelt så galt. Meeeeeen for lidt søvn, for lidt kaffe & et hus fyldt med børn, kan ændre et voksent menneskes syn på tilværelsen. Nå ja, & tilføj så lige en forbandet ondsindet ryg mixet, der gør ondt som ind i helved. Så ved du hvordan det er 😉
Savner det simple liv, bare en SMULE. Hvor jeg ikke behøvede at skulle være så voksen hele tiden. Være så fornuftig. Samtidig kan jeg jo VIRKELIG godt li’, at jeg er ‘den super seje voksen’. En af tøserne i huset, (hun er 12), kom op & hang med mig. & hun delte nogle fede ting med mig. Hold kæft (undskyld de mindre flatterende gloser ;)), hvor var det fedt. IKKE at være en af de ‘åndsvagt pinlige voksne’. Dengang jeg var barn, ønskede jeg, at når JEG blev voksen, så ville jeg være sådan en voksen der lyttede, IKKE var åndssvag eller kom med dumme bemærkninger på børnens bekostning. Så føler mig pænt sej, når jeg, VIRKELIG er en anderledes voksen, end det jeg blev mødt med som barn. Så føler jeg at jeg lige vokser 10 cm. At alting ikke er helt så galt at det ikke er godt for noget. Det er SÅ fedt at jeg på trods af ondt i ryggen, træthed, overload i hoved & træthed, kunne mobilisere ‘overskud’ nok til at lytte. Jeg følte at jeg var FOR træt & underskuds-agtig, men kunne mærke på denne skønne pige HVOR GLAD hun var for at vi fik snakket. & at hun følte sig hørt & lyttet til. Hey ‘Super-sej-voksen’-mærkartet, er, altså IKKE heeeeeeelt dårligt at kunne på-skrive sit ‘cv’. I like & det kan måske hjælpe på min følelse af utilfredshed. Så jeg ikke hænger mig i bagatellerne 😉

Livsglæden

Livsglæden

Hvor blev den af?

I formiddags, da jeg var på vej på arbejde, kommer der en mor med hendes lille dreng, gående imod mig. Den lille dreng går & fortæller mor, røverhistorier om hvad han skal & hvad han laver i børnehaven. Da han ser mig, stopper han op & siger som en MEGET farlig løve. Jeg spiller med på den & hopper 10 meter op i luften & laver en grimasse, som at jeg, VIRKELIG, bliver bange. Hvilket resultere i et MEGET STORT & smørret grin af den lille dreng. Hvorefter, jeg høre ham sige glædestrålende & pavestolt, til sin mor, “SE mor, JEG ER en MEGET farlig tiger!!!”. Jeg gik derfra, med det meste gladelige smil, over, at jeg havde gjort denne lille dreng SÅ glad & SÅ stolt. Tænk at der skal så lidt til & der går intet af mig ved at have gjort det. Andet end at min dag også starter godt & starter med smil & glæde for mig også!!! Men HVORFOR er det at folk GLEMMER, at det er de SMÅ ting i tilværelsen, der gør det, det HELE værd? Hvorfor har MANGE, SÅ TRAVLT, at de glemmer, de små ting? Hvad tror de der sker?
Er det fordi de er bange? Er de bange for at komme til at se dumme ud? Blive latterliggjort? Hvorfor? Det jeg fik ud af denne situation, var, et smil fra moren, en stolt lille dreng, &, at jeg kunne gå med en dejlig varm følelse indeni!!! En af mine MEGET STORE drømme går snart i opfyldelse. & det har sat en milliard tanker igang. Jeg kendte engang denne fantastiske lille pige, som blev opereret i hjertet, for en hjertefejl. Hun var indlagt på Rigshospitalets Børneafdeling. Hun klarede sig forbløffende godt. Selv lægerne der havde opereret hende, var overrasket over HVOR GODT, hun klarede den. Det var en svær tid, for min veninde. & det er svært SOM veninde, at skulle stå på sidelinjen. For hvad fanden skal man sige til en mor, der skal have sin dyrebareste & kæreste eje, under kniven på den ord. Der er, ABSOLUT INGEN ord, der kan lindre eller gøre det bedre. Jeg blev harm på andre af min venindens, veninder, der bakkede ud. Jeg ved godt at DE, ligesom jeg var bange, IKKE vidste hvad de skulle sige, var bange for at sige det forkerte. Men de ‘sagde’ jo det FORKTE, ved at svigte, da hun mest havde brug for dem. Et ULTIMATIVT bedrag i MINE øjene. Jeg syntes, ærlig talt, IKKE, at man kan tillade sig at opføre sig på den måde!!! Det hele denne situation gjorde for mig var, at jeg tog en beslutning om, at SÅDAN, ville jeg ALDRIG blive eller gøre. & der dannede sig en ide, der nu er blevet til en drøm, at jeg vil være KLOVN på en børneafdeling. Hele situationen med drengen der legede løve/tiger fik mig til, at huske på min drøm & begynde, at drømme om den igen. Min drøm om at komme til NEW YORK, er, blevet VIRKELIG, LANGT TIDLIGERE, end jeg havde forventet. Nu er jeg begyndt, at turde at drømme igen. Så hospitalsklovn, HERE I COME!!!!!!!!