The memories

I started to going through some pictures of when I started my beech project. & a lot of memories came rolling back. Memories I’m not prepared to deal with just yet. So I decided to, distract my self. & start … Læs resten

Filosofiske Overvejelser – Del 02

IMG_20130605_013556Her i lørdags, hørte jeg ‘Mads & Monopolet’, som jeg gør næsten hver lørdag. Det var så highlights, fra første del af året. Der var et dilemma fra et af de afsnit jeg ikke havde fået hørt. Dilemmaet gik ud på, at der var den her unge mand der lige havde fundet ud af, at han havde den her arvelige sygdom i familien. Hans forældre havde først fortalt om den, efter at han var blevet voksen. Sygdommen var ret alvorlig, den giver ufrivillige bevægelser (jeg begyndte at spidse mere & mere øre), der var 50% chance for at han KUNNE ha’ gennet & der var 50% for at han IKKE havde det. Hans far var
IMG_20130630_185626IKKE selv blevet testet. Faren havde den ‘filosofi’, at det man IKKE ved har man IKKE ondt af. Men på trods af det, havde han, HELDIGVIS, (& jeg siger heldigvis, for, jeg kunne udfra beskrivelsen af sygdommen regne ud, HVILKEN det var. For MIN MOR har den sygdom), valgt at fortælle sin søn om den. Så sønnen udfra det, selv, kunne bestemme om han ville lade sig teste. Hvilket han havde valgt at gøre. Der hans dilemma lå, var, at hans fætre & kusiner, INTET, vidste. Hans fastre/mostre/onkler, havde valgt at lade vær med at fortælle deres børn det.!!!
Han vidste så ikke, om, han skulle gå imod fastrene, onklerne & mostrenes ønske om, at børnene INTET skulle. & vælge at fortælle dem det alligevel.? Eller om han skulle respektere, at de havde taget valget om, IKKE, at fortælle deres børn om sygdommen.?
Jeg blev harm.!!! Jeg ved godt at jeg intet kan stille op, MEN, jeg syntes at det er DIREKTE uetisk, amoralsk & DYBT forkasteligt.!!!
For kære læser; forestil dig følgende:
At du IKKE selv er herre over egen krop. At din hjerne IKKE kan følge med & at din krop bevæger sig frivilligt. Helt uden at du selv har indflydelse på noget som helst.
Forestil dig at være fanget i den EGEN krop. At du indeni, er, den du ALTID har været, men at du pludselig IKKE kan udtrykke dig, at du pludselig IKKE selv kan gå i bad, at du IKKE selv kan spise, at du har blå mærker OVER DET HELE fordi du IKKE selv kan styre din bevægelser & dermed falder ofte. Forestil dig, at du dør en LANGSOM & SMERTEFULD død. At der IKKE, findes en behandling.! At du er, FULDKOMMEN magtesløs & ABSOLUT INTET, kan stille op, andet end at se & mærke hvordan, at din krop går i forfald. At du IKKE længere kan deltage i samtaler på lige vilkår. At du indeni,
IMG_20130618_204308STADIG, ér, den du ALTID har været. At du IKKE er anderledes, men at omverden opfatter dig anderledes. At folk kigger på dig, enten med medlidenhed, eller, undring over dine mærkelige bevægelser.
Hvad er meningen med, IKKE, at fortælle det til sine børn.?
Jeg kan godt forstå, at man IKKE vil ha’ at børnene skal bekymre sig unødigt. & alligevel IKKE.!!! For er det ikke ‘forkert’, IKKE selv, at kunne vælge.? Er det ikke uetisk, at man IKKE får valget, om, det er en sygdom man IKKE, selv vil gi’ videre.?
Man kan ikke selv vælge, om man vil undersøges. Man har ikke noget valg, &, hvis man så er en af de, der uheldigvis har gennet & IKKE ved det. Så står man lige pludselig, 6, kan mærke at ens krop ændre sig, men man ved ikke hvad det er.!?!
Det var det der skete for min mor. Hendes forældre havde valgt IKKE, at sige det til hende, før at sygdom begyndte at bryde ud i fuldt flor. Det var ved at ødelægge min familie fuldkommen. Ved at rive den fuldkommen fra hinanden. For klart, at min mor var rasende & gal. Det ville jeg selv ha’ været. For sygdommen er så fandet grusom.!!!
Det eneste du kan gøre, er, at vente på at dø. LANGSOMT.!!! Det er IKKE værdigt.!!! Du får frataget retten til at træffe et valg, ta’ stilling & bestemme over dig selv & din krop.! Du har heller ikke muligheden for, at vælge om du vil sætte et barn i verden, velvidende at det, dels vil se sin mor eller far, forfalde af den sygdom. & dels, at det skal gå rundt med
IMG_20130621_004518en frygt for måske selv at ha’ sygdommen. Jeg ved at der er mange der er børn af en med den her sygdom, der udover de problemstillinger, er bange for at blive testet. Ikke kun pga., hvad svaret kan være, men &så, fordi at nogle, føler en enorm frygt for, at gå fri. For, nogle får enormt skyldfølelse over at de er gået fri, alt imens deres forældre er syge. Hmmm
Der er mange overvejelser at gøre. & du, kære læser kan nok godt høre hvad jeg mener.!!! 😉
Jeg syntes at det er dybt uforsvarligt & uetisk, at ikke at fortælle det. At ta’ det valg fra et andet menneske. Efter min mening, syntes jeg, at alle mennesker er et individ der SELV må bestemme over sit eget liv. Men (sagt i samme åndrag), så, må man &så selv stå til ansvar over for de handlinger du laver & ta’ de konsekvenser der kommer. Især hvis man IKKE ér modig nok til at be’ om hjælp. Det lyder barskt. Jeg ved godt at nogle har svært ved at be’ om hjælp, men i en verden der er barsk (tro mig, jeg har set & oplevet det ‘mørke Danmark’), så er der ikke særlig meget at gøre hvis man ikke spiller med på det vindende hold.! Jeg er måske hård, jeg er måske meget sort/hvid (efter nogens mening), men jeg syntes bare at jeg har set for meget til, at ikke føle at man må gøre meget selv. Heldigvis, findes der mennesker der prøver at gøre verden til et bedre sted. Inklusiv mig selv.! Det tør jeg godt at sige.! For jeg ved, at jeg, VIRKELIG, er, en dem der er med til at ændre verden.! Dels igennem mit arbejde & dels igennem det frivillig arbejde jeg laver. Der får jeg muligheden for at møde mennesker, der KÆMPER, med venlighed, kærlighed & et åbent sind. Så mærk efter i dig selv næste gang du skal træffe en beslutning. Er det udfra DINE normer, DIN etik &/eller, din moral, at gøre det en eller det andet.? At tie om noget.? & hvorfor tie.? Hvad er dine EGNE motiver for at fortælle noget, du VED kan såre.? Er det bedre at vare din mund.? For får den person noget godt ud af, den viden.? Eller er det fordi at DU har dårlig samvittighed.? Hvad er dine motiver bag, at dele din viden.?
wpid-20130514_210522.jpg

 

Ud på opdagelse – Del 2

20130418_184507

Jeg kom afsted & kom ud & fik taget billeder. Men det var godt nok en kold & blæsende fornøjelse. Jeg fortrød flere gange & var endda &så ved at vende om op til flere gange. Men samtidig var der en lille stædig stemme i mit baghoved der blev ved med at sige ‘du vil fortryde det hvis du tager hjem nu!!! Du er IKKE, taget, HELE VEJEN ind til KBH, for at vende om bare pga. en ‘smule’ blæst!!!’. 20130418_184612(0)

Men en smule blæst er vist en underdrivelse. & det var pænt koldt. Indimellem blæste det så meget, at jeg bogstaveligt talt stod stille MIDT i et skridt!!! Jeg presser mig selv enormt meget & har ofte RIGTIG SVÆRT ved at finde ud af HVOR grænsen går! Finde MIN grænse! Jeg syntes at det er en konstant balancegang, som jeg ofte bliver SÅ IRRITERET over. Hvorfor skal det føles så forvirrende?

Samtidig ved jeg jo godt HVORDAN det hænger sammen! At hvis jeg IKKE lytter til MIG, så får jeg det som jeg har det nu! At jeg bare vandre rundt på må & få & ikke helt ved hvor & hvad jeg skal stille op med mig selv. Hvor jeg går rundt i min egen verden & føler en kæmpe distance til andre mennesker. Jeg undskylder/refærdiggør det over for mig selv med, at jeg jo er midt i ‘at udfolde mig kunstnerisk’, &, at jeg dermed IKKE ‘behøver’ at skulle ta’ stilling til min ensomhed! Men det er en dårlig undskyldning for at jeg er fyldt op af angst & frygt for, IKKE, at kunne slå til! At jeg IKKE føler mig ‘god nok’. Selvom at jeg i min omgangskreds har fået fed feedback på de billeder jeg lægger op på min foto-side på Facebook. Så ER jeg bange. Bange for IKKE at slå til, at jeg IKKE formår at præstere. Samtidig er jeg min egen værste fjende!

20130418_191356(0)

Perfektionisten i mig, sætter enormt høje krav for HVAD jeg skal kunne! Hvad jeg skal nå & IKKE nå. Jeg ved samtidig &så at hvis jeg ikke passer på med de her ‘foto-ture’. Så glemmer jeg mig selv & jeg glemmer at ha’ kontakt til mig selv. & så bliver balancegangen rigtig ubalanceret! Hvilket resultere i, at jeg bliver vred & indebrændt, ked af det & frustreret! Løber fra ansvaret over for mig selv & mine følelser. Så jeg ender med at føle at jeg vil løbe fra det hele. Jeg ender lige for tiden, pænt ofte, med en tvivl, om, nu traf det ‘rigtige’ valg. & en konstant tvivl om, HVORNÅR, tingene er en flugt eller om det er med de rette motiver jeg gør det. Hele tiden ENTEN ELLER!IMG_20120617_123653

Når jeg så ligesom igår, bliver blæst fuldkommen igennem, kan jeg ikke mærke mig selv. & når jeg kommer hjem er jeg helt følesløs af træthed & kulde & jeg går kold i min egen verden igen. Jeg bliver så træt at jeg ikke engang får kigget dagens billeder igennem. Jeg gider IKKE & jeg fortryder at jeg overhoved tog afsted!

Jeg bruger de ture som en undskyldning. At jeg da ikke isolere mig helt så meget for jeg har da været ude & ta’ billeder. Jeg glemmer bare at ta’ op i mine overvejelser at jeg gemmer mig i mine billeder. At jeg IKKE snakker med nogen. At jeg har det ambivalent med at snakke med andre. En af de der dumme angst-perioder!

IMG_20120601_161215

My photo experiences!

Målløs & beæret

20130405_111232

TILLID!!!

Her lige før påske fulgtes jeg med en kollega, noget af vejen hjem. Hun har kinesisk baggrund & jeg kendte hende ikke så godt. Nå, men i bussen faldt vi så i snak med hinanden. Jeg er indimellem tidligere, blevet overrasket overrasket over hendes MEGET ligefremme måde at spørge på. Jeg er SELV sådan. Spørg MEGET ligeud af landevejen. & har fået MEGET blandede reaktioner/modtagelser på MIN ligefremhed.

Livskæden

Vi havde på et tidspunkt siddet & snakket om bøger i en kaffepause. & snakket var så faldet på bogen ‘Geisha’. Jeg mener forfatteren hedder Arthur Gold (men i må IKKE hænge mig op på det, da jeg ikke er 100% sikker ;)). Nå, men en af mine kollegaer spurgte så, om, der &så var Geisha’er i Kina. Det er der ikke, da Geisha’er, er, en japansk ting. Hvilket min kollega så &så sagde 🙂

Vi snakkede så lidt om forskellene på Kina & Japan. Jeg er et meget nysgerrig menneske. Før New York-turen, havde jeg ikke været ude & rejse i 7-8 år. Jeg har ALTID elsket at rejse & se hvordan andre lever! Jeg havde konstant udlængsel, tørst efter at vide mere, se mere & opleve MERE! Så jeg lyttede til min kollega, sugede alt til mig! Som en kat slikker fløden i sig, slikkede jeg hendes historier i mig. Min ligefremhed kan indimellem skræmme folk, så jeg sagde til hende, at hvis hun ikke havde lyst til at snakke om det, behøvede hun IKKE! Men jeg ved ikke om en dør åbnede sig der? En dag spurgte hun mig om, hvor det nu var, at Risskov lå. En anden dag spurgte hun om et billed hun viste mig kunne bruges til et buskort hun skulle ha’ lavet 🙂

For den dag omkring påske, faldt vi snak om det der med om at ens familie boede tæt på eller langt væk. Vi snakkede om hvilke dage, vi kom i påsken. En af dagene var der noget påske-hygge. Hun vidste ikke om hun kom. Hun skulle være sammen med hendes forældre, der boede i den anden ende af sjælland. Så hun vidste ikke helt, hvordan & hvorledes. Hun spurgte så, om, min familie boede tæt på. Jeg har den nærmeste familie lige rundt om hjørnet. Men min elskede bedste’re, bor i Jylland. Rigtig øv, jeg ville sådan ønske at vi boede tættere på hinanden! Det ville de &så!!!

2012-10-13 20.41.30

Jeg spurgte hende, hvordan hun & hendes familie var kommet til Danmark. Hun fortalte så, at hendes far var rejst. At de IKKE havde haft kontakt med ham i 2-3 år, hvor de, IKKE, havde haft kontakt med ham & IKKE, vidste hvor han var & hvad der var sket med ham. Jeg ved ikke hvordan de fik kontakt med hinanden igen. Men hendes far havde ikke villet besvare deres spørgsmål da de genfandt hinanden. De vidste ikke, hvad det var, der havde gjort, at han pludselig var forsvundet i de år. Men min kollega fortalte, at hun mente, at en af grundene til at han var rejst fra Kina var pga., at han havde nogle politiske holdninger, som regering IKKE brød sig om!

Jeg blev VIRKELIG overrasket & beæret over den tillid hun viste mig den dag. Det havde jeg ikke forventet. Hun er meget stille & holder sig lidt til sig selv. Men de gange vi har snakket i pauserne, har hun været meget nysgerrig. & jeg ved ikke, om, fordi at jeg har været åben. Både i forhold til mig selv & i forhold til at spørge hende. At hun følte, at hun gerne ville dele sin historie med mig? Jeg ved ikke om det er fordi, at når man spørg mig om noget svare jeg ærligt. Fx., hvis jeg har en dum dag eller syntes at noget (i forhold til mig selv), så siger jeg det. Jeg før haft lignende oplevelser. Fx., engang da jeg gik på en produktions skole, blev jeg venner med den her kvinde der var emigreret fra Makedonien. Hun var ikke så god til dansk, men fordi at hun gik meget rundt ALENE. Spurgte jeg om hun ikke ville med hvis vi skulle noget. Jeg prøvede så vidt det var muligt, at kommunikere. Det gik faktisk &så rigtig godt. En dag kunne jeg se på hende, at hun var RIGTIG ked af det. Så jeg spurgte hende hvad der var galt. Hun begyndte at græde & fortalte mig så, at hun savnede sin mand & var bange for hvordan han havde det. Først forstod jeg ikke helt hvorfor, for på daværende tidspunkt vidste jeg ikke engang at hun var gift. Så det kom som noget af en overraskelse.

IMG_20120530_225236Hun fortalte  mig så, at det KUN var hende der havde fået lov til at blive i Danmark. Hendes mand havde IKKE, fået lov til at blive. De var en eller anden form for mindretal. De var ikke romaer, men jeg TROR at det var noget med deres religiøse overbevisning. Der var vist nogle uroligheder i det område hvor hendes mand boede i Makedonien. Så ud over at hun savnede ham som bare fa……! Var hun samtidig &så bekymret for hans sikkerhed. Det må være ubeskriveligt hårdt!

Men tænk engang hvor lidt der skal til at man kan hjælpe et andet menneske!!! At ved at være venlig, være inkluderende &  ikke være bange for at spørge & LYTTE, at folk tør åbne sig sådan over for en. Jeg føler, at jeg gør en forskel, når jeg ta’r mig tid til at lytte til hvad folk har at sige!!!

Engang mødte jeg denne her hjemløse mand. Jeg er ikke særlig høj, har krøllet hår & store blå øjne. Jeg ligner sådan en ‘helt almindelig’ ung kvinde. Så da jeg gik & snakkede med den her hjemløse midaldrende mand. Fik han & jeg mange undrende blikke. Hvor man kunne se at de tænkte, ‘hvad laver den søde unge kvinde sammen med ham?’ De kunne IKKE forstå det, men jeg var for engangs skyld FULDKOMMEN ligeglad! For jeg har altid været nysgerrig & haft en interesse for de mennesker jeg skal co-exsist med!

Han fortalte mig sin historie, om hvordan han var endt på gaden & hvordan han syntes at det var svært at komme tilbage på banen igen. Han sagde &så at det værste ved at tigge penge, var IKKE, at folk sagde nej. Men at de IKKE ENGANG turde se ham i øjnene når de svarede. Jeg har efterfølgende ALTID kigget en hjemløs i øjnene. &så selvom jeg IKKE har haft penge at gi’.  De er &så mennesker & deres historie er måske ikke så forskellig fra min? Der skal bare en dårlig beslutning til, ét forkert valg eller at man vælger at gå ud af døren, på det HELT FORKERTE tidspunkt. Ikke dermed ment, at man skal være bange & leve i frygt! Men de her oplevelser har fået mig til at tænke! Tænke på, hvilket slags menneske JEG har lyst til at være!

IMG_20120720_212232

Uinteresseret…!!!

 

A pic of my beautiful beech

A pic of my beautiful beech

 

LIGEGYLDIGHED!

Hvad fanden gør man når alting bare virker & føles, SÅ LIGEMEGET! Jeg kan sidde sammen med en masse mennesker & ønske at jeg var et andet sted! At jeg var hjemme eller ude & ta’ billeder. Samtidig savner jeg at ha’ noget selskab. At ha’ nogen at snakke med eller ta’ billeder sammen med. Jeg gider bare ikke al den ligegyldige snak. Jeg er ligeglad. Jeg render rundt med sådan en ked af det-hed, men jeg føler IKKE at jeg kan formulere det til folk. Kan IKKE sætte ordene sammen!

IMG_20130224_202758Jeg kan kun mærke at jeg trækker mig længere & længere væk. Sætter en USYNLIG barriere op, for IKKE at få alle mulige spørgsmål. Jeg ved IKKE hvad fanden jeg skal svare når folk spørg hvordan jeg har det! Så begynder jeg at sætte spørgsmålstegn ved, at folks motiver & hvorfor at de spørg hvordan det går. Jeg gemmer mig hjemme med en bog eller med mine billeder. Jeg følger IKKE med i nyhederne, for så er der DET MINDRE at forholde sig til. Jeg er uengageret i verden & andre mennesker & det eneste der fortiden får mig til at glædes en smule. Er når jeg er sammen med min lille nevø. Han er den eneste der kan få mig til at engagere mig for tiden. Den eneste der kan få mig til at glædes, bare en smule over livet & dets goder. Som da vi i søndags skulle ud & puste sæbebobler. Jeg havde fundet hans sko frem til ham & sat dem så de var lige til at ta’ på. Men han blev ved med at bytte om på dem. & jeg blev ved med at sætte dem i den ‘rigtige’ rækkefølge. Så smiler jeg & siger at han skal ta’ dem rigtigt på. Så lægger han hoved på skrå & siger, ‘Moster, når man vender skoene forkert hedder det banan-fødder’. Jeg griner så en smule. Jeg prøver ikke at være FOR åbenlys. & svare så ‘okay så det er det, det hedder. Så er jeg blevet det klogere idag’. Han smiler vidende & siger ‘ja mos, så ved du det!!!’ Da vi så kommer ud & går i gang med boblerne. Begynder han at puste sæbebobler efter mig & vi tosser rundt ude i haven. Han spilder det meste af sæbe vandet på jorden. Men det var super-sjovt & det er LÆNGE siden at jeg sidst har haft det så skægt.IMG_20130325_012207

Jeg føler mig SÅ OFTE kørt ud på et sidespor. ISÆR når jeg har det som nu. Jeg har svært ved at finde ud af HVOR jeg høre til & hvordan jeg skal forholde mig til andre mennesker. Især fordi, at al den ligegyldige smalltalk ikke siger mig noget. Medmindre, hvis det er om noget der interessere mig. Al det andet er for mig totalt ligegyldigt. Sådan er det i hvert fald lige nu! Jeg har ikke lyst til at det skal være sådan. Men sådan er det bare lige nu. Jeg føler ofte at jeg er totalt mærkelig, totalt forkert & totalt fra en hel anden planet. Samtidig har jeg heller ikke lyst til at skulle lyve & lade som om. Jeg kan godt i perioder. Lade som om. Der har jeg brug for, adspredelsen. Brug for at blive afledt. Få tankerne hen på noget andet. Men lige nu, har jeg mest af alt lyst til at lukke af & ned for verden. Jeg ved det ikke er sundt for mig. Men jeg har svært ved at finde balancen.

image

Der er mange ting jeg gerne vil. Så mange ting jeg gerne vil gøre. Men føler mig fyldt op & træt!

Svært ved at blive i mine følelser.

 

 

 

 

 

Times is changing

This gallery contains 10 photos.

Found some pictures of my beech going back to september and thougth that I would do what was my plan from the start. To show how times is changing! September 2012 October 2012 November 2012

Fri-dagen godt spenderet?

image

Eftermiddags betragtninger.

I formiddags, sad jeg & tjekkede nogle blogs ud, dels via Instagram & dels via Twitter.
Jeg opdagede den her, for mig nye, dele-knap-dims. Jeg blev nysgerrig, & oprettede en profil. Godt så!!!
Men, der er ALTID et men, så har jeg endnu ikke kunne finde ud af hvad det helt går ud på! Frustration!!!
Da jeg så skulle ud på nogle ærinder, tænkte jeg, at ‘hey du kan ligeså godt få din foto udfordring gjort for idag’.

image

Så done & done!!!

Nå, men efter at ha’ ligget dejligt lunt i svinget. & efter at ha’ følt mig godt produktiv. Sad jeg her & tænkte ‘hey hvad med at gå ind & se om du kan finde flere blogs du gerne vil følge? & ISÆR finde folk der &så har blogs på WordPress? Så du eventuelt kan få nogle ideer til din egen?’

image

Done, done & done!!!

Nå, men da jeg så ‘surfer’ Twitter for at finde blogs jeg kan følge, opdager jeg den her app, hvor man kan ‘samle’ de blogs man gerne vil følge. Cool tænkte jeg! B-)

Men så var det at det gik op for mig, HVOR LANGT, ‘bagefter’ jeg er. Hmmmm!
Nu har jeg jo ikke blogget, særligt længe. Men jeg vil jo &så gerne være på forkant & være med på beatet! På den anden side, hvis det havde været for ca. et halvt år siden, ville jeg, slet ikke, ha’ tænkt i de baner jeg gør idag. Jeg var for meget tryghedsnarkoman til at tænke ‘outside the box’!
Den tur til New York, har ændret mig MEGET & netop fået mig til at tænke i ‘nye baner’. 🙂

image

Afstand.

Det var godt nok hårdt at undvære kæresten & hans dejlige unger hjemme. Især fordi at jeg kunne se HVOR MEGET han savnede mig.
Vi skypede mens jeg var der. & jeg blev pænt glad for nutidens teknologiske muligheder. Wifi & skype, &, vupti, så kunne jeg sidde & snakke med lækkermåzen hjemme. Halleluja!

Han lavede endda en sang til mig! Noget af det MEST romantiske jeg NOGENSINDE har oplevet! Jeg har aldrig prøvet at en fyr & kæreste, har lavet en sang til mig! Måske jeg skulle rejse med arbejdet noget oftere! 😉

image

Afsavn!

Der var MASSEVIS af gange, hvor jeg oplevede noget fedt, at jeg tænkte, ‘hold kæft, hvor ville det være FEDT, hvis ham den lækre var HER!’

Det må være mind blowing fedt at opleve New York, isæt i juletiden, med ens udkårne. Den er VIRKELIG romantisk i juletiden. Med det smukkeste & VILDESTE julepynt OVER DET HELE, med dansende ‘Salvation Army’ mennesker & med glade, super hjælpsomme & søde mennesker!

Samtidig, lærte jeg at stå på fuldkommen egne ben. Ingen jeg kunne læne mig op ad (for mig er det mine venner & ikke min familie!), som når jeg er hjemme.
Jeg har ALTID været god til at finde rundt & har aldrig nogensinde, i hele mit liv faret vild! Så New York, var, for mig, nem at finde rundt i.

Blev vist en smule afsporet, fra det jeg startede med 😉
Men hold kæft, hvor er der MEGET at forholde sig til, når man bevæget sig ind i Blog-Universet!