Accept – Selvaccept

Jeg har gået & spekuleret meget over, forskellen på accept og selvaccept
Det føles nemmere at acceptere andres fejl, fremfor at acceptere sine egne
Hvordan kan det være?
Hvorfor er det lettere acceptere andres fejl?
Hvordan kan det være at vi er så hårde ved os selv. Og ikke mod andre?

Jeg har ikke fundet svarene. Måske en “bivirkning”, af ens opvæskt? Eller?
Jeg kan ikke lade være med at undre mig. Undre mig over, at det, er nemmere eller lettere, at det er se igennem fingrene med at et andet menneske begår fejl
Måske det handler om, at når man selv begår en fejl, er der ingen at bebrejde. Andre end en selv
Måske det er derfor, at føles hårdere. Gør det sværere “at tilgive”?

Posted in ah