Bøgen

20120912_183654

Bøgen & mit projekt omkring det er gået lidt i stå efter at jeg er kommet hjem fra New York. Jeg har fået taget billederne som jeg har ‘skulle’. Men det er jo netop IKKE en ‘SKAL’ ting. Min intention, var jo, at jeg ville, dels at ha’ noget mere konkret, dels noget mere fokus & dels ville vise et års gang, livets gang! Det skulle være en kunstnerisk & poetisk måde at vise livet på. Et opråb til os mennesker, om, at HUSKE at leve livet. Ved at fotografere ‘min’ bøg to gange dagligt, morgen & aften, igennem et år, ville jeg vise, at UANSET hvad, så SKER livet. Det FOREGÅR, trækker vejret & lever, selvom at vi går rundt i vores egne små bobler. Uanset om vi glemmer at lytte til fuglende udenfor vinduet, så, forsætter livet!!! MED eller UDEN os. Pludselig åbner man øjnene & opdager, at det er forår & man forstår IKKE, at tiden er gået SÅ HURTIGT.

Da jeg startede, så jeg det kun ud fra, at jeg følte, at JEG, havde brug for det, at JEG, havde brug for en reminder! Men ved at snakke med flere i min omgangskreds slog det mig “MÅSKE er JEG ikke den eneste der har brug for en reminder? MÅSKE er der &så andre end mig der har brug for DEN reminder?”

I mit arbejde, arbejder jeg med folk der har diagnoser. Der HVER DAG skal KÆMPE med, at komme op af sengen, ud af døren, KÆMPE med at møde verden. Det at skulle åbne sin hoveddør kan være  dybt angst-provokerendeIMG_20120602_130408. HOLD KÆFT, HVOR JEG KENDER den der!!! Jeg har SELV, KÆMPET MEGET, med angst. Med følelsen af at der sidder en på ens brystkasse & forhindre en i at trække vejret. Det mørke, er, UBESKRIVELIGT, medmindre man selv har prøvet!!! Da jeg kom på bøg-projektet, var det som med mennesker der har en hund, en, måde for mig, til at forpligte mig, IKKE overfor andre, men overfor MIG SELV, til at uanset, HVOR skidt, det hele føltes, så VILLE jeg ud TO GANGE dagligt!!! & jeg har hørt nogle kloge hoveder, sige noget om at man til at starte med IKKE skal sætte sig selv FOR STORE mål. Men mål der er opnålige. Mål der er ‘nemme’ at nå. Selvom at målet KAN VIRKE, meget SMÅT & NÆSTEN latterligt, så er det VIRKELIG vigtigt, for ens videre ‘helbredelse’!!!

Jeg kan sidde i min hoveddør, den dør der har føltes som et monster, en der ville komme & æde mig, fortære mig med hud & hår hvis jeg ikke passede på, blev lige pludselig IKKE HELT så farlig 😉

For hvis jeg forpligtede mig til det her ‘blev jeg nødt til’, at åbne monstret & kigge udyret på den anden side i øjnene. Tage stilling til, hvad jeg så når jeg åbnede døren. Bøgen stod jo LIGE DER & den var jo IKKE, helt lige så farlig som så meget andet. Den var bare ENORMT smuk!!!

Den forventede INTET!!! Jeg skulle IKKE leve op til en masse, jeg følte at jeg alligevel ikke kunne leve op til! Jeg behøvede ikke at skulle gå særlig mange skridt for at kunne ta’ nogle fede billeder af den.

20120726_181851Så det har været et overkommeligt mål i forhold til så meget andet. Jeg startede så &så på ‘det helt rigtige’ tidspunkt. Eller det var det i hvert fald på det tidspunkt! Der var nogle RIGTIG flotte dage i september, da jeg tog den ENDELIGE beslutning, der har været LÆNGE undervejs. Jeg ville gerne lave det foto-projekt, ALLEREDE, da jeg flyttede ind, for fem år siden. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle gribe den an & hvordan jeg skulle ‘formidle’ mit budskab eller formål med det der lå bag mit ræsonnement af at tage billeder af en bøg. En STOR smuk blodbøg.

Jeg kunne heller ikke lade vær med at tænke om folk ville finde det interessant, eller, om de ville tænke at det var mærkeligt. Ville der være nogle der ville forstå bevæggrunden bag? Eller ville de syntes at det var dybt latterligt?

Da min søster, begyndte at lave en blog om de kreative ting hun render rundt & laver, tænkte jeg, ‘hvis hun kan, kan JEG &så!!!’

Jeg er så efterfølgende, nået frem til, at hey om der er nogle der læser den eller ej betyder IKKE helt SÅ MEGET! Selvfølgelig ER det fedt at der er nogle der gider at bruge deres tid på at læse MIN blog, men det der er blevet vigtigst for mig nu, er, at jeg deler TIL, FOR & OM mig selv. Jeg kan jo ikke rigtig fortælle NOGET SOM HELST på andres vegne. At jeg føler, at jeg bidrager med NOGET i en verden, hvor spidse albuer & det at kunne råbe HØJEST ellers er det der betyder mest!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s