Udlængsel. At Rejse – Del 2

IMG_0313
Okay, der da jeg kom hjem fra Prag, var jeg glad. Jeg havde savnet Danmark den sidste tid vi var der, &, jeg havde haft pænt svært ved at forlig mig med at folk var så uhøflige.! Især fordi at jeg ikke havde kunnet lade vær med sammenligne med New York, hvor folk havde været overstrømmende søde, venlige & høflige. & ja, jeg havde et ellr andet sted forventet, at når man på en pæn, smilende & høflig måde, henvender sig til folk, at det så ville være det man fik tilbage. Jeg tror så heller ikke, at det hjalp på humøret at jeg havde slem høfeber. & der er ærlig talt ikke meget ved at være totalt ramt af høfeber. Det sætter ikke ligefrem stemningen 😉
IMG_0308Nå, men efter at jeg så havde været hjemme i noget tid, &, havde fået købt mig noget allergi medicin (hvilket, der til min store overraskelse, faktisk, virkede sådan at jeg efterfølgende har kunnet få en nogenlunde tålelig hverdag op igen), begyndte jeg at ærgre mig & få udlængsel. Det var lige før, at jeg havde lyst til at hoppe på det første & bedste tog, ud i verden. Meeeeeen, det er kedeligt at være voksen (jeg har vist set for meget ‘Peter Pan‘ med guldklumpen ;)), for, det gik jo ligesom op for mig at jeg jo ligesom ikke bare KAN ta’ ud & rejse. Det kræver bare en lille smule planlægning.!!!
Jeg har sådan en drøm om at ta’ ud &  vandre, jeg har en vandrerygsæk, fra da jeg som barn var spejder. Men den er for stor. Men jeg har set en i en mindre størrelse til en rimelig pris.
&, ‘ ta-da’, jeg har fået lov til at låne min søsters digitale spejlrefleks camera (hvilket &så gjorde min udlængsel meget større ;)). Hold da heeeeelt op, det er godt nok lækkert, at ha’ noget ORDENLIGT, ‘at lege med‘.!!! 😉
Hun brugte det ikke selv særlig meget efter at hun havde fået sig en smartphone, men jeg har det lige omvendt.!!! For efter at jeg har fået lov til at låne det fantastiske camera, så bruger jeg nærmest næsten ikke min fon. For, når man har muligheden for at bruge noget af kvalitetet, så bliver legen altså meget sjovere.!!!

 

Reklamer

Dejlige uventede ting. Et liv på kanten – Del 3

image

Her i sidste uge, ringede en jeg kendte fra da jeg gik på teknisk skole for 10år siden. Vi hang rigtigt meget sammen dengang. Men gled fra hinanden. Af grunde jeg ikke kan huske.
Da vi snakkede der i sidste uge slog det mig. At jeg, efter at være begyndt i det der angstforløb, er begyndt at turde mere. & at jeg virkelig har savnet at komme ud & møde nye mennesker/være sammen med mennesker jeg ikke går op & ned, af dag ud & dag ind. At jeg trængte til nye inputs. Men jeg har ikke været, så modig, endnu, at jeg turde gøre noget ved det ved fx., at melde mig ind i et ellr andet.

Så da hun ringede, slog jeg til.! For dengang, klikkede vi bare på så mange planer. & jeg havde i den tid vi ikke havde kontakt, savnet hende & vores ‘veninde-skab’ umådeligt meget. Så tænkte ‘hey, her har jeg en chance for at få genoptaget et fedt venskab & komme ud & være sammen med et menneske jeg virkelig godt kan li’ & få nogle nye inputs’ 😀
Så forslog, at vi mødtes på den lokale cafe & drak en kop kaffe. For hvis vi ikke havde så meget at snakke om, ville det være nemmere at undskylde sig & komme ‘væk’ 😉
Faktisk følte jeg, på en måde, at det måtte være lidt ligesom når man skal på den første date 😉

image

Jeg var rigtig nervøs da jeg, igår, gik ud af min dør. Hvad nu hvis vi intet havde at snakke om.? At det ville blive TOTALT akavet 😉
Men det gjorde det på ingen måde. Det var SUPER-FEDT 😀
& vi endte med at tilbringe hele dagen sammen. & det føltes som ‘gamle dage’ 😀

Det slog mig, at man få gange i sit liv, møder de her mennesker man har en ‘instant connection‘ med. & hende her er, er en af ‘den slags‘ mennesker, som jeg har en instant connection med 😀

image

Et liv på kanten