Søndags fred.

image

Vi plejer at spise sammen i min familie om søndagen. Men min far var blevet syg, så idag var det aflyst. Hvilket passer mig helt fint 🙂

Det er pænt rart at ha’ en ‘hjemmedag’.
Jeg har her de sidste 2-3 dage været sammen med mennesker næsten konstant. & jeg har den her aftale med mig selv, om, at når jeg har været så meget på, så ‘skal’ jeg ha’ en hjemmedag, hvor jeg får ordnet min lejlighed fx..
Men det var der styr på, så nørdede videre på det puslespil jeg er igang med. Ahhhh, det er skøøøøøønt 😀
Ikke at skulle forholde sig til noget som helst 😀

image

Her igår var der en kammerat der spurgte om jeg var ved at komme ovenpå igen, efter det brud jeg havde med en kæreste sidste år.
Det er jeg.! Men som jeg &så sagde, så savner jeg ham da indimellem. Men mest af alt, så hjemsøger det mig en smule, at jeg aldrig fik sagt ordentlig farvel til hans børn.

Jeg er magtesløs. I know.!!!
Men alligevel. Jeg er begyndt at nå frem til en accept af det. En accept af at jeg er magtesløs
Men min kammerats spørgsmål satte gang i nogle tanker. Vi snakkede om det her med børn. Hvor jeg sagde at jeg jo elskede børn (jeg har stadig en drøm om at blive hospitalsklovn :)). Hvor han sagde, jamen du er jo et meget kærligt & omsorgsfuldt menneske

Hmmm sådan havde jeg ikke lige set på det. Men ja det er jeg. Samtidig gik det op for mig, at jeg er ved at blive små-forelsket i en. Jeg havde ikke helt bemærket det før den samtale.
Jeg har i, meget lang tid, holdt mig fra alt det der ‘kærligheds-halløj‘. Så det at ‘lige pludselig‘ er ved at brænde små-lun på en fyr, skræmmer mig en smule. Jeg har, slet ikke, lyst til at være forelsket.! & jeg har aftalt med mig selv, at imens at jeg har gang i det der angst-forløb, så holder jeg mig væk fra alt det rod, et nyt forhold kan skabe.

image

Jeg troede at jeg kunne ‘slukke’ for de her følelser. Altså, det ved jeg jo godt at jeg ikke kan.! 😉
Men det ville nu være skønt.! 😉
Jeg har tænkt, at jeg bare lader det ligge & at jeg ikke gør noget ved det.! 🙂

image

Fint, fint besøg.! Et liv på kanten – Del 1

image

Jeg har før skrevet om det her med at jeg har en ADHD-diagnose. Jeg har haft pænt svært ved at acceptere det.  & jeg har forsat med at gøre mig selv anderledes. Jeg fandt først ud af at jeg havde en diagnose sent. & jeg har kæmpet med ‘de indre dæmoner’, for at komme frem til en accept af mig selv.
Det er først da jeg begyndte i det her angst-forløb, for ca., et halvt år siden, at jeg er begyndt en process, hvor jeg kan acceptere mig selv for den jeg er. Jeg har brugt rigtig meget af min tid på at kæmpe, men mest mod mig selv. Jeg har sat en masse begrænsninger & sagt til mig selv, at der er en masse ting som jeg ikke har kunne. Men selvfølgelig, kan jeg da det.!!!

Idag, havde vi så besøg af en minister på arbejdet. & jeg havde på forhånd tænkt på en masse spørgsmål jeg gerne ville stille. Men det gik op for mig, at de her spørgsmål, er, mine forsvarsværker. Mine parader.!!! Det er jo ikke ligefrem konstruktivt.!!!
Men det har givet mig blod på tanden til at begynde at kigge på mig selv, på en helt ny måde.!!! For det at der kommer en minister, for, at høre på os. De her ‘lidt skæve mennesker’, gør at jeg ikke føler mig, helt så ‘skæv’ som jeg gør mig selv til.!!!

Et liv på kanten

Pænt spændende.!

Her i morgen, får vi på arbejdet, besøg af den her toppolitiker. Hvilket jeg ser frem til. Hun kommer for at snakke med nogle hvor den nye kontanthjælp reform, rammer. Endelig. Men samtidig, kan jeg ikke lade være med at … Læs resten