If I could, I would!

image

At first, I thought that it was boring. But now I can’t stop reading the book ‘Fall of Giants’ written by Ken Follett. I can’t close it. I want to read it, ALL THE TIME!!! 😉
If I had the time, I would!

I’ve heard a lot about the Second World War. But I never all that much about the First World War. I’m lucky, that both my grandparents is still alive. My grandmother was 15 when the war ended & my grandfather was 21. So I’ve heard their stories about the Second World War. & I love it! There isn’t anything like hearing about a part of history from people who actually WAS THERE! In school I didn’t learned much about the First World War.
I know that ‘Fall of Giants’ is fiction. But I think that there is some truth in it.! & I’ve learned more about the First World War by reading that. That I did in school.! & I love the way, u are following people from the US, Russia, Germany & Great Britain. So u get the story about the war from different points of view. I think its a good way to tell a story. Espalliy a story about a
wpid-wp-1374930795099.jpgwar. Because it is NEVER black or white. There is always more too the story. 😉
I look forward to read the sequel of “Fall of Gigants”.
“Winter of Worlds” are about Second World War. & I’m pretty excited too see if I like it as much as “Fall of Giants”. In a way I’m affraid to be disapointed 😉
Cause every time I read a book I REALLY like, I think that it must be hard too make a sequel, there is just as good. 🙂

My love of books

Reklamer

Påmindelse om klovneriet.!?!

IMG_20130718_214846Jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre af mig selv. Normalt når jeg kommer hjem efter at ha’ været på ferie, så nyder jeg freden, nyder roen & nyder ‘alene-tiden’. Men i denne omgang, kan jeg slet ikke finde hoved eller hale i det. Jeg kan ikke finde mig til rette efter at jeg er kommet hjem. Alting føles så tomt, &, jeg har svært ved at fylde tiden ud. De første par dage begravede jeg mig i den der bog. Men nu er jeg færdig med den & så kan jeg slet ikke, finde ud af hvad jeg skal stille op. Bogen udfyldte lidt tom-rummet efter at være kommet hjem, men nu har jeg ikke noget til at, ‘fylde i’ tom-rummet indeni. Når jeg er blevet færdig med en bog jeg rigtig godt har kunnet li’, har jeg pænt svært ved at læse bøger af andre forfattere en smule tid efter. For jeg er kommet ind i den forfatters måde at skrive & formulere sig på. & så har jeg svært ved at omstille mig til en ny ‘skrivestil’. Samtidig hungre jeg efter at ha’ noget, at ta’ ‘flugten’ i. Noget der kan distrahere mig en smule.!
IMG_20130721_093945Imens vi var afsted, savnede jeg den stilhed der var hjemme. Men kun stilhed i et øjeblik. Et øjeblik til at få klaret hoved & få ladet de indre ‘energi-depoter’, op igen. Så jeg kunne være bedre tilstede i bland alle menneskene. For på en eller anden måde kunne jeg rigtig godt li’ larmen & støjen. Energien, lyden af glade barnestemmer & den positive & dejlige puls. Den mindede mig en smule om New York.  Lyden af den konstante hav af biler, ambulancer, brandbiler, politibiler, nyheds helikoptere, turist helikopter, osv,. Var erstattet af glade mennesker, børn, voksne, teenagere. I en skøn forening af trætte børn, glade børn. Børn over det hele. Jeg blev mindet om hvorfor at jeg gerne vil være hospitals klovn. HVOR MEGET, jeg gerne vil det & at jeg KAN.!!!
Jeg blev mindet om, hvor god jeg er til at fjolle rundt & være tosset. Der var den her dreng som min nevø blev venner med. De var jævnaldrende. Han var en lille bestemt herre, der havde styr på sine mening & som IKKE, løb tør for spørgsmål (måske han bliver journalist når han bliver voksen? ;)). En dag da jeg rigtig var godt i gang med fjolleriet, stoppede han op, satte hænderne i siden & sagde ‘du er altså MEGET fjollet!!!’. Alt imens han smilede med HELE kroppen. & jeg tænkte ‘det er DET HER, jeg vil!!!’. Få børn der har det svært, til at få det lidt bedre. &så selvom at det måske bare er for et øjeblik.!!!
IMG_20130722_121059

Home, sweet something, Vacation – Part 2

image

Its good being home again. But it is with mixed emotions. I will miss my nephew & niece so much. To much. Even though my little niece has been a good ‘alarm clock’ 😉
But at the same time, it is a bit strange, not seeing them every day. For the last, almost 14 days, we have been together 24-7. & I’m going to miss that!

image

Sometimes it was pretty hard, & tiring, not having any personal time or having just a moment to myself. But, getting closer to little ones, makes me feel so great! & it feels a bit empty, not reading bedtime stories for my nephew. He loves a book from the cartoon ‘Cars’ with the car ‘Lightning McQueen’. & he loves the way that I read it! 😀
That part I will miss the most! 😀

image

Sommer lækkerhed.!!!

image

Der er ikke noget, som, at se en svale svæve, let, ubesværet & smukt, over en skøn sommeraften himmel. Som om, intet, kan fange dem.! Som om, at den ultimative frihed, har, materialiseret sig. Lige der for øjnene af en. Jeg kan ikke lade vær med at stoppe op & se imponeret på deres tagfat.
Se hvor legende let, de hersker himmelhvælvingen. Alt imens, sommerens dufte sniger sig op på mig. Omkranser mig. Får mig til at glemme tid & sted. & får mig til at føle mig i et med universet.

image

At fortabe sig i skønhed, fortabe sig i alle sanse-indtrykkene, fortabe sig i øjeblikket. Får mig til at glemme min ensomhed for en stund. For som jeg står der i al skønheden. Er det kun DEN der betyder noget.!

image

Filosofiske Overvejelser – Del 02

IMG_20130605_013556Her i lørdags, hørte jeg ‘Mads & Monopolet’, som jeg gør næsten hver lørdag. Det var så highlights, fra første del af året. Der var et dilemma fra et af de afsnit jeg ikke havde fået hørt. Dilemmaet gik ud på, at der var den her unge mand der lige havde fundet ud af, at han havde den her arvelige sygdom i familien. Hans forældre havde først fortalt om den, efter at han var blevet voksen. Sygdommen var ret alvorlig, den giver ufrivillige bevægelser (jeg begyndte at spidse mere & mere øre), der var 50% chance for at han KUNNE ha’ gennet & der var 50% for at han IKKE havde det. Hans far var
IMG_20130630_185626IKKE selv blevet testet. Faren havde den ‘filosofi’, at det man IKKE ved har man IKKE ondt af. Men på trods af det, havde han, HELDIGVIS, (& jeg siger heldigvis, for, jeg kunne udfra beskrivelsen af sygdommen regne ud, HVILKEN det var. For MIN MOR har den sygdom), valgt at fortælle sin søn om den. Så sønnen udfra det, selv, kunne bestemme om han ville lade sig teste. Hvilket han havde valgt at gøre. Der hans dilemma lå, var, at hans fætre & kusiner, INTET, vidste. Hans fastre/mostre/onkler, havde valgt at lade vær med at fortælle deres børn det.!!!
Han vidste så ikke, om, han skulle gå imod fastrene, onklerne & mostrenes ønske om, at børnene INTET skulle. & vælge at fortælle dem det alligevel.? Eller om han skulle respektere, at de havde taget valget om, IKKE, at fortælle deres børn om sygdommen.?
Jeg blev harm.!!! Jeg ved godt at jeg intet kan stille op, MEN, jeg syntes at det er DIREKTE uetisk, amoralsk & DYBT forkasteligt.!!!
For kære læser; forestil dig følgende:
At du IKKE selv er herre over egen krop. At din hjerne IKKE kan følge med & at din krop bevæger sig frivilligt. Helt uden at du selv har indflydelse på noget som helst.
Forestil dig at være fanget i den EGEN krop. At du indeni, er, den du ALTID har været, men at du pludselig IKKE kan udtrykke dig, at du pludselig IKKE selv kan gå i bad, at du IKKE selv kan spise, at du har blå mærker OVER DET HELE fordi du IKKE selv kan styre din bevægelser & dermed falder ofte. Forestil dig, at du dør en LANGSOM & SMERTEFULD død. At der IKKE, findes en behandling.! At du er, FULDKOMMEN magtesløs & ABSOLUT INTET, kan stille op, andet end at se & mærke hvordan, at din krop går i forfald. At du IKKE længere kan deltage i samtaler på lige vilkår. At du indeni,
IMG_20130618_204308STADIG, ér, den du ALTID har været. At du IKKE er anderledes, men at omverden opfatter dig anderledes. At folk kigger på dig, enten med medlidenhed, eller, undring over dine mærkelige bevægelser.
Hvad er meningen med, IKKE, at fortælle det til sine børn.?
Jeg kan godt forstå, at man IKKE vil ha’ at børnene skal bekymre sig unødigt. & alligevel IKKE.!!! For er det ikke ‘forkert’, IKKE selv, at kunne vælge.? Er det ikke uetisk, at man IKKE får valget, om, det er en sygdom man IKKE, selv vil gi’ videre.?
Man kan ikke selv vælge, om man vil undersøges. Man har ikke noget valg, &, hvis man så er en af de, der uheldigvis har gennet & IKKE ved det. Så står man lige pludselig, 6, kan mærke at ens krop ændre sig, men man ved ikke hvad det er.!?!
Det var det der skete for min mor. Hendes forældre havde valgt IKKE, at sige det til hende, før at sygdom begyndte at bryde ud i fuldt flor. Det var ved at ødelægge min familie fuldkommen. Ved at rive den fuldkommen fra hinanden. For klart, at min mor var rasende & gal. Det ville jeg selv ha’ været. For sygdommen er så fandet grusom.!!!
Det eneste du kan gøre, er, at vente på at dø. LANGSOMT.!!! Det er IKKE værdigt.!!! Du får frataget retten til at træffe et valg, ta’ stilling & bestemme over dig selv & din krop.! Du har heller ikke muligheden for, at vælge om du vil sætte et barn i verden, velvidende at det, dels vil se sin mor eller far, forfalde af den sygdom. & dels, at det skal gå rundt med
IMG_20130621_004518en frygt for måske selv at ha’ sygdommen. Jeg ved at der er mange der er børn af en med den her sygdom, der udover de problemstillinger, er bange for at blive testet. Ikke kun pga., hvad svaret kan være, men &så, fordi at nogle, føler en enorm frygt for, at gå fri. For, nogle får enormt skyldfølelse over at de er gået fri, alt imens deres forældre er syge. Hmmm
Der er mange overvejelser at gøre. & du, kære læser kan nok godt høre hvad jeg mener.!!! 😉
Jeg syntes at det er dybt uforsvarligt & uetisk, at ikke at fortælle det. At ta’ det valg fra et andet menneske. Efter min mening, syntes jeg, at alle mennesker er et individ der SELV må bestemme over sit eget liv. Men (sagt i samme åndrag), så, må man &så selv stå til ansvar over for de handlinger du laver & ta’ de konsekvenser der kommer. Især hvis man IKKE ér modig nok til at be’ om hjælp. Det lyder barskt. Jeg ved godt at nogle har svært ved at be’ om hjælp, men i en verden der er barsk (tro mig, jeg har set & oplevet det ‘mørke Danmark’), så er der ikke særlig meget at gøre hvis man ikke spiller med på det vindende hold.! Jeg er måske hård, jeg er måske meget sort/hvid (efter nogens mening), men jeg syntes bare at jeg har set for meget til, at ikke føle at man må gøre meget selv. Heldigvis, findes der mennesker der prøver at gøre verden til et bedre sted. Inklusiv mig selv.! Det tør jeg godt at sige.! For jeg ved, at jeg, VIRKELIG, er, en dem der er med til at ændre verden.! Dels igennem mit arbejde & dels igennem det frivillig arbejde jeg laver. Der får jeg muligheden for at møde mennesker, der KÆMPER, med venlighed, kærlighed & et åbent sind. Så mærk efter i dig selv næste gang du skal træffe en beslutning. Er det udfra DINE normer, DIN etik &/eller, din moral, at gøre det en eller det andet.? At tie om noget.? & hvorfor tie.? Hvad er dine EGNE motiver for at fortælle noget, du VED kan såre.? Er det bedre at vare din mund.? For får den person noget godt ud af, den viden.? Eller er det fordi at DU har dårlig samvittighed.? Hvad er dine motiver bag, at dele din viden.?
wpid-20130514_210522.jpg