Flyvske Drømme

 Indelukket Eftertænksomhed

Sidder her & kan ikke rigtig ‘definere’ mine tanker. Samle dem om noget som helst. Finde en kontakt til mit indre jeg. En ting jeg ellers plejer at være super-god til. Hmmmmmmm
Elsker da helt sikkert mit liv, meeeen alt kommer med en pris. Sidder & overvejer, vender, drejer. Føler & mærker. Får et billed for mit indre blik, af mig selv gå på stranden ved mine bedsteforældres sommerhus & kigge efter sten. Kigge, lede. Mærke, føle. Sidder lidt med den samme følelse som jeg havde dengang. Jeg tror, at jeg har fundet den ‘perfekte’ sten. En af de seje med hul igennem, eller, kan det være at jeg for én gangs skyld er heldig at ha’ fundet et forstenet søpindsvin eller en vettelys. Nope heller ikke denne gang. Øv & man smider stenen ad helveds til. Ærgelig & skuffet. Min søster & bedstefar, var dengang, ALTID vildt gode. & jeg var ALTID såååå misundelig. Nu, er, jeg irriteret på mig selv over, at jeg ikke føler mig som den jeg plejer at være. Hmmmm, tænke-tanke-virksomhed. Er såååå irriteret på mig selv, at jeg nærmest næsten ikke kan fokussere eller koncentrere mig om andet. Hvilket resultere i at jeg bliver ENDNU mere irriteret. En ‘dejlig’ skrue UDEN ende, hvis ikke jeg stopper mig selv i denne nedadgående spiral. Hvis jeg kunne beskrive mit utilfredse, men MEGET sjove ansigtsudtryk, ville du på den anden side af skærmen, bryde fuldkommen sammen af grin. Ved at mine ansigts-udtrykke er pænt sjove at se. Har indimellem fået et pænt & sjovt spejl på dem 😉
Hvis jeg tænker over det, ER, det hele jo ikke, heeeeeeelt så galt. Meeeeeen for lidt søvn, for lidt kaffe & et hus fyldt med børn, kan ændre et voksent menneskes syn på tilværelsen. Nå ja, & tilføj så lige en forbandet ondsindet ryg mixet, der gør ondt som ind i helved. Så ved du hvordan det er 😉
Savner det simple liv, bare en SMULE. Hvor jeg ikke behøvede at skulle være så voksen hele tiden. Være så fornuftig. Samtidig kan jeg jo VIRKELIG godt li’, at jeg er ‘den super seje voksen’. En af tøserne i huset, (hun er 12), kom op & hang med mig. & hun delte nogle fede ting med mig. Hold kæft (undskyld de mindre flatterende gloser ;)), hvor var det fedt. IKKE at være en af de ‘åndsvagt pinlige voksne’. Dengang jeg var barn, ønskede jeg, at når JEG blev voksen, så ville jeg være sådan en voksen der lyttede, IKKE var åndssvag eller kom med dumme bemærkninger på børnens bekostning. Så føler mig pænt sej, når jeg, VIRKELIG er en anderledes voksen, end det jeg blev mødt med som barn. Så føler jeg at jeg lige vokser 10 cm. At alting ikke er helt så galt at det ikke er godt for noget. Det er SÅ fedt at jeg på trods af ondt i ryggen, træthed, overload i hoved & træthed, kunne mobilisere ‘overskud’ nok til at lytte. Jeg følte at jeg var FOR træt & underskuds-agtig, men kunne mærke på denne skønne pige HVOR GLAD hun var for at vi fik snakket. & at hun følte sig hørt & lyttet til. Hey ‘Super-sej-voksen’-mærkartet, er, altså IKKE heeeeeeelt dårligt at kunne på-skrive sit ‘cv’. I like & det kan måske hjælpe på min følelse af utilfredshed. Så jeg ikke hænger mig i bagatellerne 😉

Reklamer

Stilheden før……………?

Efterårs Selverkendelse

Den perfekte Perfektionist????

Så sidder jeg her på arbejdet & syntes at det hele er noget møg. & det er det jo ikke alligevel. Dejligt ambivalent. Det er noget møg fordi at MIN “kirkebøsse”, bankbogen, what ever u prefure to call it, er tom. Slunken, slatten, energiforladt. Syns godt at jeg på magiskvis & helt uden at jeg spiller Lotto, at jeg kunne vinde millionerne. Sådan & helt LIGESOOOOM. HæH, HæH & gnæk, gnæk.

Samtidig, er, min uendelige & influenzaen-der-IKKE-ville-gå-væk, ved at vende tilbage. Jeg giiiiider intet, vil bare stene hjemme under dynen. Så sidder & planlægger HVORDAN, jeg skal hjem & smovse “Super Flyers”-isene hjemme. Ahhh, bliver skønt. Kan ikke vente. Det er en af de der dage, hvor det er dejligt at komme på arbejde, at udrette noget. Men samtidig sidde med følelsen af, at jeg skulle være et HELT ANDET sted. Hvis jeg havde haft en com hjemme, ville det jeg sidder & laver på arbejdet, være noget jeg kunne ordne hjemme i mit HELT EGET tempo. Måske et HINT, om at jeg skulle til at finde ud af noget med en com. Ved godt at det måske lyder åndssvagt, når jeg HAR et arbejde, at jeg så IKKE har råd til en COM, men det er sådan landet ligger. Måske det også, BARE EN SMULE, handler om at jeg er lidt FOR perfektionistisk, & kræver MEGET høj standarder af en COM & andet teknisk udstyr, KRÆVER det bedste af det ALLER-BEDSTE. Hvilket også er MEGET SIGENDE for de kræv & forventninger jeg sætter til & for mig selv. Jeg sætter URIMELIGE krav & standarder for mig selv. Hvis jeg ikke lever op til dem, falder jeg hårdt. RIGTIG HÅRDT!!! Bliver rasende sur på mig selv, KÆMPER LÆNGE, for at komme videre. Jeg er min egen HÅRDESTE dommer & forventer det bedste. Jeg er på det her foto-netværk, hvor jeg nu er begyndt at slappe af & IKKE at SKULLE ramme perfektion HELE TIDEN & KONSTANT. For når jeg før i tiden, tog billeder. Kunne jeg finde på at slette dem ALLE SAMMEN hvis de IKKE ramte det som JEG opfattede som ‘Det perfekte’. Så kunne venner osv., sige hvad som helst. For så længe det ikke levede op til det, JEG forventede, var det ‘trash’. Jeg er begyndt at lære at tænke ‘Outside the box’. At tage billeder fra forskellige vinkler, se verden fra forskellige & anderledes vinkler. Det har MEGET at gøre med at jeg har fået nogle fantastisk dejlige mennesker ind i mit liv, der opfordre & opmuntre mig. Støtter op om mig & bakker mig op. Får mig til at føle mig som NOGET & ÍKKE som den uduelige INGENTING, som jeg har følt mig som siden jeg var helt lille. Jeg søger IKKE medfølelse, empati eller medlidenhed. Det her en selvekendelse, en øjenåbner, en eftertænksomhed. Det er TIL, FOR & OM mig selv!!! Men jeg har siden jeg var barn været ENORMT ensom. Jeg lærte fra 3-års-alderen af, at de voksne ikke var til at regne med, stole på eller ha’ tillid til. Så jeg drog i mit lille barnehoved af det kunne jeg da godt HELT SELV finde ud af!!! Ligesoooom!!!!!! Men efter at jeg har fået den her fantastiske, vidunderlige & skønne mand ind i mit liv, er, jeg begyndt´at få øjene op for, at jeg måske IKKE behøver at kæmpe ALENE længere. Han får mig til at vokse, gro, blive større, at tro, at føle mig ELSKET!!! Føle mig okay, at det er okay, at tro på, at folk, ham, VIRKELIG mener det. At det er okay at lukke mennesker ind i mit liv. At turde, lade mennesker komme ind bag ved. at de IKKE forsvinder, piller mig ned til ingenting. At jeg ER værd at elske, at jeg KAN noget, at jeg IKKE er helt så forkert. Jeg er af hans tre FANTASTISK dejlige unger blevet modtaget RIGTIG godt. Den ældste spurgte endda sin far, HVORNÅR jeg kom igen, for hun kunne RIGTIG godt li’ mig. Jeg føler, at jeg ENDELIG har fundet et sted, en plads, hvor JEG høre til. Hvor JEG høre til, hvor JEG er en del af & hvor JEG er ønsket!!!

Hold da helt op hvor sådan noget altså kan gøre en KÆMPE forskel. Det betyder langt mere end jeg havde bildt mig selv ind at det gjorde. Men det er jo klart! Jeg havde lullet mig selv ind i en “Jeg skal nok klare mig. Jeg behøver det IKKE”. For at passe på mig selv & fordi at jeg fuldkommen havde mistet troen på mig selv & den verden jeg levede i. Jeg har HELT KLART et ansvar SELV! For når man som jeg, BLIVER VED med at gå rundt med en attitude der udstråler, at jeg Ingen tillid har, til omverdenen, så bliver jeg jo ved med at tiltrække & ‘opforde’ de ‘forkerte’ typer. Som NETOP bekræfter MIG i mine forudfattede meninger! Jeg får hvad jeg giver ud. & jeg kan IKKE FORVENTE ET NYT RESULTAT, når JEG BLIVER VED MED AT HANDLE PÅ DEN SAMME MÅDE!!! Handlingen skaber forvandlingen & jeg må starte med mig SELV, for at kunne skabe mig en NY & BEDRE fremtid for mig selv. Så min fremtid IKKE bliver min fortid. Tænk, at der skal sådan noget til. Hmmmm, men jeg får, for, HVER DAG der går. Øjene mere & mere op for, HVOR VIGTIGT det er. Hvor BETYDNINGS fuldt det er. HVOR MEGET det betyder. & HVOR dejligt det føles at der, VIRKELIG findes mennesker i verden, der elsker. & som MENER det, når de siger det!!!!
 
 
 
 

Mindful afterthoughts :)

I have this, really big & old beech, right outside my front door. It’s so beautiful & so indescribably amazing. I’ve been living here for several years, & offen thought, I would try to start a project, where I took a picture of the beech EVERY day. So I could see the changes of life. & get a, mirror, in a way. So I could see, where, I started & then the finish result. See how the circle of life is. I’m a visual person. I remember, in pictures. So I hope, this project would help me too see where, I was mentally, when I started & see where I would be in life, when I’ve done 🙂